top of page
Search
  • Writer's pictureSasia Donskov

SASA

Sasa betyder på Swahili nyheder og det her post handler meget om nye ting og hvad der er sket siden sidst. Der sker nemlig rigtig mange ting her på Zanzibar, samtidig med at hverdagen kører rimelig godt. Jeg har siden jeg skrev indlægget "hverdag på Zanzibar" fået en lidt anden hverdag. I de første to uger arbejdede jeg nemlig i børnehaven fra kl 08.00 til kl 12.30, hvorefter jeg tog direkte ind på Upendo indtil kl 16.00. Rundt regnet var jeg altså afsted ca. 10 timer om dagen, hvilket var absolut alt for hårdt og trættende. Ikke noget med at det selvfølgelig er hårdt at være på arbejde, så er det altså ekstra hårdt i et andet land med fremmed sprog, mennesker og kultur. Det blev ret hurtigt klart for mig, at det skulle laves om, og det var både Maria, min kontaktperson fra Danmission hjemme i Danmark Amalie samt provsten Maloda som også bestemmer over min tid, heldigvis enige i. Efter to uger blev aftalen så at jeg mandag og tirsdag er på Upendo hele dagen og så er jeg i børnehaven onsdag, torsdag og fredag, hvor jeg så har fri til middag. Det program har jeg så kørt med hele denne uge, og det var været meget rart at have noget mere fritid til bl.a. at være social og slappe af. Det gav mig også god tid til at se med da Annika fik flettet hendes hår, med uendelige mængder falsk hår - som var så tungt at hun faktisk blev nød til at pille fletningerne op tog dage senere pga hovedpine.


Annika får flettet hår af Thecla til venstre og Jaque til højre hjælper med at inddele det falske hår i totter.

I mandags havde vi på Upendo strategimøde, hvor de lagde en 5 års plan for Upendo. Tirsdag havde jeg så god tid til at planlægge noget engelsk undervisning, som jeg begynder på for pigerne på syskolen, mandag eller tirsdag. Jeg har aldrig før undervist nogle i engelsk, altså lige på nær børnehavebørnene her på Zanzibar (men det tæller vist ikke rigtigt). Det er derfor også meget spændende og udfordrende at skulle planlægge. Jeg ved heller ikke hvor mange der kommer, om der overhovedet kommer nogle eller hvor meget engelsk de kan i forvejen. Jeg regner dog med at vi starter ud meget stille og roligt, med at lære hvordan man præsenterer sig selv - hej, navn, alder, nationalitet, religion og sådan. Så må vi se hvor meget vi når eller om de bare kan det hele allerede, så finder vi på noget andet.


Onsdag og torsdag var jeg i børnehaven hvor de havde eksamen, og så vidt jeg kunne forstå havde de eksamen både fredag, mandag og tirsdag også - ret vildt når man tænker på det kun er 3 - 6 årige børn. For baby class som jeg har (3 - 4 årige) var det mundtlig eksamen, hvor de skulle sige godmorgen, hvordan de har det, hvad de hedder samt svare på hvad nogle ting hedder på engelsk. Men at de havde eksamen betød også at vi sluttede en time til halvanden før almindelig tid, så jeg var hjemme meget tidligt. Men så var der god tid til at slappe af, spise frokost og så lave noget om eftermiddagen. Fredag var jeg ikke i børnehaven, da de havde besøg af regeringen, så for ikke at risikere noget bøvl, var det nemmere at jeg ikke var der.


De sidste par dage har vi ikke haft så meget sol og jeg synes faktisk heller ikke at det var været vildt varmt. Det har nok ikke været koldere end de andre dage, så sandsynligvis er det bare mig der er ved at vænne mig til temperaturene. Men der har været noget underligt mht. vejret og det har været regnen, det har nemlig regnet de fleste morgener eller kommet små byger i løbet af dagen, og det er meget underligt da det ikke er regnsæson. Regnen er dog ikke lige så slem som når det er regnsæson, men der har da været store vandpytter og så er kloakkerne løbet over mange steder inde i Stone Town - det lugter ikke særlig rart. Men som I kan se her, er der nogle vandpytter rundt omkring (denne er nok ift Zanzibar standard, rimelig lille)...



I sidste weekend var vi en tur ude på østkysten ved et sted der hedder Jambiani, hvor vi havde booket et hotel for en nat. Det var virkelig skønt, vandet var helt turkis blå og sandstranden var helt hvid - præcis som man ser på alle billederne. Det var meget dejligt at komme væk fra kirken, menneskerne og al den larm som altid er omkring kirken. Der er selvfølgelig også noget hyggeligt over at der er altid er mennesker omkring en her ved kirken og at der altid er et kor der øver. Men på den anden side var det også virkelig befriende at kunne koble fra og lege turist, hvor der ikke hele tiden kom folk hen og sagde hej, hvordan har du det... Bare at kunne ligge der i solen, læse en god bog og bade i det klare vand. Det er bestemt ikke sidste gang jeg tager sådan en weekendtur. Om aftenen serverede de grillmad, hvor der var grillet fisk og kylling og meget lækkert tilbehør som ris, pommes frites, couscous, salat, grillede grøntsager og meget mere. Mens vi spiste var der Masai dans, og så vidt vi fandt frem til var historien til dansen, at de "kæmpede" om den ene pige der var, og den der kunne hoppe højest vandt pigen.





Fødselsdage har vi også fået fejret hernede. Både Jaque, en af de tanzanske globale fortællere, og Annika har haft fødselsdag. Til Jaques fødselsdag havde vi inviteret hende og de andre globale fortællere på aftensmad ved kirken. Og så havde vi købt hende en fødselsdags kage og så sang vi selvfølgelig fødsesdagsang for hende. Til Annikas fødselsdag tog vi ud og spise på en meget lækker restaurant hvor vi fik god mad og gode drinks. Hende havde vi også forberedt en overraskelse til i form af kage og besøg af vores tanzanske venner. De kom hen til restauranten med kage og hele personalet sang fødselsdagsang for Annika. Også en vældig hyggelig aften.




Vi har desuden også været på besøg hos to lokale, nemlig vores kok Imma og en af de tanzanske globale fortællere Thecla. Begge besøg var til aftensmad og det var så hyggeligt. Imma bor med sin søster, sin kone og deres barn. Her fik vi serveret biryani som er en risret hvor risene er kogt med safran dertil fik vi kylling, kartofler og grønt. Efter maden kom Immas to bedste venner på besøg og så gik resten af aftenen med kortspil, korttricks og sang og dans. Hos Thecla fik vi serveret traditionel Zanzibar mad, bananer i kokos, chapati, bønner i sovs og fisk med grøntsager. Thecla bor stadig hos hendes forældre sammen med hendes brødre og hendes kusine. Også hos Thecla gik aftenen med kortspil. Vi har efterhånden lært mange mennesker hvordan man spiller fjols, et kortspil der går ud på at samle et sæt med fire ens kort, den første der samler et sæt rækker så tunge. Når der er en der rækker tunge, gælder det om at være hurtig og også få tungen ud, så man ikke er den sidste der sidder med tungen ude - er man det bliver man altså fjols. Det giver mange gode grin at samles om så fjollet et kortspil og grine lidt af hvem der nu var den langsomste med tungen.




Nu er det blevet mandag igen og en ny uge begynder. En spændende uge hvor jeg bla. begynder engelsk undervisningen og en uge hvor de danske globale fortællere vender snuden mod Danmark. Torsdag eftermiddag bliver jeg altså "efterladt" hernede, men ikke for længe, for mine to tyske volontør kollegaer ankommer nemlig lørdag. Børnehaven holder ferie i denne uge efter alle eksamenerne, så jeg har god tid til få taget afsked med mine danske venner, til deres afskedsmiddag og bare få hygget lidt ekstra. Weekenden er gået meget hurtigt, på trods af at der ikke er sket det helt store. Jeg havde som sagt fri fredag, og de globale fortællere var i Dar Es Saleem, så jeg skulle finde på noget at lave helt selv. Tiden blev derfor brugt på at slappe af med noget serie, skrive blog, tage på stranden og spise på restaurant - faktisk både fredag og lørdag. Lørdag kom de globale fortællere hjem og det var der vi var på besøg hos Thecla. Om søndagen var vi til gudstjeneste klokken 07, hvorefter vi tog en tur på stranden - og der scorede jeg mig en rigtig god omgang rød hud på hele bagsiden af kroppen (det kan være jeg skal huske solcreme næste gang...). Men det er vel også en del af oplevelsen. Søndag aften havde nogle af kvinderne fra kirken lavet potluck dinner til os, hvor de havde kokkereret forskellige lokale retter som vi fik lov at smage på. Der var brød, ugali, suppe, grønne bananer, fisk, kylling, oksekød og så havde vi lavet en omgang risengrød de kunne få lov at smage. Alt i alt en meget spændende oplevelse.



Jeg er rigtig glad for børn og Kairo, præstens søn på ca 5 måneder er ingen undtagelse. Her hygger han sig med mine briller og sjove lyde.

Guds fred.

101 views0 comments

Recent Posts

See All

Pemba

bottom of page