top of page
Search

Hverdag på Zanzibar

  • Writer: Sasia Donskov
    Sasia Donskov
  • Aug 29, 2019
  • 4 min read

Hold da op altså. Der er bare sket så meget den sidste uge. Jeg beklager at der ikke er kommet et blogindlæg før nu, men overskuddet har været helt, for jeg er absolut 100% brugt. Hverdagen for mig er startet, hvilket betyder at jeg er startet i børnehaven og på Upendo.


Siden sidst har jeg bl.a. været til bibelstudier, kor øvning, på by vandring, på stranden og til gudstjeneste.

Bibelstudiet var for præster og evangelister fra hele Zanzibar, derudover var der vist også nogle andre folk/ansatte fra kirken. Her var der en som præsenterede ugens bibeltekst(er) og refleksioner over sammen. Herefter var der gode snakke og spørgsmål til teksterne. Det fungerer vist sådan at de har en hovedtekst hver uge og så nogle bi tekster til at understøtte hovedteksten. Hvilke tekster det var og hvad de snakkede om, var for mig meget uklart, selvom de dog prøvede at oversætte en god del til engelsk. Bibelstudiet er i mine øjne super genialt, når man er så få kristne på Zanzibar, omkring 2% af befolkningen og endnu mindre der tilhører den lutheranske kirke, bliver man nødt til at holde sammen og skabe et fællesskab - og hvad der er endnu bedre er jo at man kan give hinanden inspiration og snakke om alle de store spørgsmål.


Kirken her i Mwanakwerekwe har fire forskellige kor og vi så to af dem øve en aften. Det er altså en fest at være sammen med afrikanske kor - de synger med fuld styrke, danser og har noget super rytmisk musik. Derudover er det også dem der sørger for meget af sangen til gudstjenesterne om søndagen. Om søndagen bliver der afholdt to gudstjenester en klokken 7 og en kl 9.30, hvor den første varer 2-2,5 timer og den næsten måske en smule længere. Liturgien minder meget om den danske, med bibellæsninger, prædiken og salmer. Der er dog ingen nadver og så er der også altid to indsamlinger. Og nå ja, så har man altså meget fint tøj på - søndags tøjet. I søndags blev vi (de globale fortællere og mig som volontør) desuden også præsenteret for hele kirken, hvor vi skulle præsentere os selv med en smule Swahili, men ellers engelsk. Jeg kommer til at tage til mange flere gudstjenester, så mon ikke der nok skal komme et lidt mere uddybende blogindlæg om det, når jeg engang får helt styr på hvad der sker.


I mandags startede hverdagen for mig for alvor. Jeg havde første dag i børnehaven Upendo Kwanza og første dag på Upendo. Børnhaven tog jeg til med de globale fortællere og præsten Maloda, men de andre fem smuttede efter en times tid, og jeg blev resten af dagen. På samme tid som de bød mig velkommen, skulle de også sige farvel til Teacher Fanny, som er tysk volontør og nu er taget hjem efter et år hernede. Fanny nåede dog lige at fortælle mig lidt om børnehaven, det at være volontør der og gav mig generelt gode råd for mit ophold. Sammen tog vi en dala dala, som er en lokal bus, ind til Stone Town og hun fulgte mig ned til Upendo huset. Det kan være ret svært at navigere rundt i hvilken dala dala man skal med og hvor man skal af samt at finde rundt i Stone Towns små gader - men jeg synes selv jeg er ved at lære det.


I børnehaven har jeg baby class, helt alene, som er 10 3-4 årige børn der ikke forstår ret meget engelsk. Børnehaven er mere som en slags skole med to daglige lektioner i enten numbers, english eller science and arts. Man møder klokken 8, hvor de først har 30 minuttes sang, herefter en times undervisning, så får de en spisepause efterfulgt af udendørs leg og så slutter man af med en times undervisning. I numbers lærer de selvfølgelig tallene (på engelsk), i english lærer de primært bogstaverne og deres lyde og i science and arts er det ofte noget med at farvelægge eller nævne forskellige kropsdele osv.


Selfie med nogle børn fra børnehaven - vi fik slikkepinde i dag, fordi en eller anden havde fødselsdag



På Upendo er jeg pt i gang med et lille projekt om at udsmykke butikken. Upendo har nemlig udover syskolen, et workshop hvor nogle kvinder syer smukke ting (mest tøj) til at sælge i Upendo butikken. I butikken kan man ikke se hvad Upendo er eller hvad man støtter, hvis ikke kan lige ved det. Så det er altså min opgave at få lavet nogle billeder og tekster, så kunderne ved hvad det handler om.

Med både arbejde hos børnehaven er jeg altså af sted fra ca kl 07 til kl 17 om aftenen, og det er godt nok noget af en mundfuld, specielt når små ting kan blive store udfordringer og at der er sprogbarriere og kulturchok.


En lille smagsprøve på et af de billeder der måske skal bruges til projektet


I går (onsdag) efter arbejde var jeg ude at se en fodboldkamp med de globale fortællere og efterfølgenende fik vi pizza på en italiensk restaurant som have 2 for 1 tilbud. Det var vanvittig hyggeligt, men meget ærgeligt at jeg ikke rigtigt havde det store overskud og mest af alt ville hjem i seng. Desuden har vi også aftalt at vi alle tager en tur til østkysten, både de globale fortællere, Maria og jeg, i næste weekend og virkelig får slappet af og badet igennem - det glæder jeg mig til.


Desuden vil jeg lige dele dagens højdepunkt med jer - nemlig da vi igen fik strøm! Strømmen havde været væk i et par timer, men her klokken 19.30 (18.30 dansk tid) fik vi igen strøm. Når det er dagens højdepunkt, så ved man bare hvor utroligt vigtigt det er bl.a. at kunne oplade sin telefon


Aftensmad i stearinlysets skær

Guds fred.

 
 
 

Recent Posts

See All

Comentarios


Mail hver gang der kommer nye indlæg?

Tak fordi du følger med!

  • Black Facebook Icon
  • Black Twitter Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Flickr Icon
  • Black Instagram Icon

© 2019 af Sasia Donskov.

bottom of page